Fredag d. 19. april 2019, kl. 10:30

LITURGISK PASSIONSGUDSTJENESTE I ORD, SANG OG TONER.

Langfredag markerer vi, at Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. Derfor er det en stille og afdæmpet dag i kirken. Gudstjenesten i Asnæs forme sig som en liturgisk passionsgudstjeneste, dvs. uden prædiken og altergang. I opdelte læsninger skal vi høre Jesus Kristi lidelseshistorie efter beretningen hos evangelisten Mattæus kap. 26 – 27. Mellem læsningerne synges en række kendte passionssalmer. Desuden vil der blive indslag med orgelmusik og musik for tværfløjte. I dagens anledning får vi besøg af organist og pianist Else-Marie Damsgaard, Herstedøster Kirke, samt af hendes ægtefælle, fløjtenist Niels Damsgaard. Tekstlæsninger og liturgi bliver ved Leif Ruhlmann Evald, Asnæs Præstegård. Langfredags gudstjeneste bliver er en stemningsfuld og udtryksfuld markering af påskehøjtidens sorte dag med fortællingen om Jesu korsdød og gravlæggelse. 


Medvirkende
Leif Ruhlmann Evald
Sted
Asnæs Kirke