FORÅRSTUREN 2019

ONSDAG DEN 22. MAJ
 

  

Kirkebesøg i Gentofte - Glasmalerier af kunstneren Per Kirkeby – Dragør Fort – Museum Amager – Byvandring i Dragør/Amager rundt i bus

 

Asnæs Kirke indbyder til forårets kirketur med et varieret program, som bla. rummer et kirkebesøg med spændende glasmalerier, et besøg på Amager med spisning på Dragør Fort. Et besøg på Amager Museum giver syn for sagn om øens unikke historie. Endelig bliver der henh. en spændende byvandring i det gamle Dragør; henh. en bustur rundt på Amager - begge ved dygtige guider. Kirken sørger for kaffe og kage undervejs.

PROGRAM

Kl. 9.00:      Afgang med bus fra Asnæs Kirke

Kl. 10.15:  Ankomst til Gentofte Kirke. Leif Ruhlmann Evald, kirkens tidl. sognepræst, vil orientere om dens historie og inventar, men med hovedvægt på kunstneren Per Kirkebys 11 bibelske glasmalerier (fra 2008) og hans centrale altermaleri (fra 2012).  

Kl. 11.30:   Afgang fra Gentofte Kirke med kurs mod Dragør på Amager

Kl. 12.30:   Middag på restaurant ”Dragør Fort”. Fortet er smukt beliggende på en lille kunstig ø tæt ved Dragør by. Det blev anlagt i tiden 1910-15. Hvis vejret og tiden tillader, anbefales en gåtur på voldene. NB: man betaler selv for sine drikkevarer!

Kl. 14.00:   Besøg på Amager Museum, som er beliggende i St. Magleby, der også er kendt som ”Hollænderbyen” p.g.a. de hollandske indvandrere der kom til Amager i 1500-tallet. Amager har i generationer formået at opretholde en særegen lokal identitet. Museet rummer en unik lokal kulturarv, herunder en enestående samling af gamle egnsdragter.

Kl. 15.15:   Guidet bustur rundt på Amager, herunder den nye bydel, Ørestaden. Forfatteren Claus Ehlers, som i 2010 udgav bogen ”Amager den lysegrønne ø” guider turen og fortæller stort og småt fra øens lange og snørklede historie. 

Kl. 16.30:   Afgang mod Asnæs. Forventet hjemkomst kl. 17.30!

_____________________
 

  


Se detaljeret program i Sognegården eller i Kirkens våbenhus. 

Sommerturen koster 250 kr/person. 
Beløbet inkluderer: buskørsel, middag, rundvisning, kaffe og kage. 
Drikkevarer dog for egen regning!