Sjælesorg og samtale

Personlig samtale

Livet gør til tider ondt, sorg og ensomhed kan blive hverdag. Derfor tilbyder præsterne ved Asnæs Kirke personlige samtaler. Traditionelt kaldes denne type samtale for sjælesorgssamtale. Det gør den for at markere, at der er en væsenforskel i forhold til at gå i terapi eller til psykolog. Det er ikke et behandlingstilbud, men en mulighed for at få lettet sit hjerte, stille spørgsmål om troen og livet, sorg og ensomhed eller få konkret vejledning i kristen praksis. Præsten er underlagt tavshedspligt og alt kan bringes op.

Kontakt præsten, så I kan aftale en tid, og hvor I kan mødes.

Sorggruppe

Døden er ikke et problem, der kan løses, men en byrde, der kan være tung at bære. For nogen er den så tung og ubærlig, at det kan være godt at dele den med andre. Er du voksen, og har du mistet en af dine nærmeste, kan det være godt og livgivende at tale om din sorg og det, der tynger. Du har mulighed for deltage i vores sorggruppe og måske her igennem finde støtte til at komme videre med dit liv.

Der er to ledere af sorggruppen: Psykolog Elsebeth Cornét Sørensen og Sognepræsten i Egebjerg (i 2023 er Aage Koed Mikkelsen ansat som vikarpræst). Du kan kontakte Elsebeth Cornét Sørensen for en forsamtale på tlf. 21 64 24 57.

Møderne foregår i Konfirmandstuen ved Egebjerg Kirke (Ved Kirken 6, 4500 Nykøbing Sjælland).

Øvrige tilbud om samtale

Folkekirken har også en række andre tilbud om samtale for børn, unge og voksne. Nogle af tilbudene er lokale, andre regionale og andre igen over Internettet. Du kan læse mere om folkekirkens tilbud her.