Kirken

Asnæs Kirke - om Istandsættelsen i 2022

Siden 2016 har der været projekteret en istandsættelsesplan for Asnæs kirke bl.a. med henblik på indvendig kalkning af kirken. Endvidere er der installeret et nyt besparende varmeanlæg og derudover er kirkens to altertavler, det unikke krucifiks på nordvæggen, samt indvielseskors og kalkmalerier restaureret. Endelig omfattede istandsættelsen også, at kirkens ligkapel blev inddraget i selve kirkerummet. Muren bag den gamle fløjaltertavle blev nedrevet, og den nordvendte døråbning til kapellet tilmuret. Der blev etableret et nyt gulv, hvorefter kirkens fløjaltertavle fra senmiddelalderen blev placeret på endevæggen på kapellets nordside.
Det tidligere kapel blev derved inddraget i selve kirkerummet og har fået karakter af et særligt sidekapel, hvor den gamle smukke fløjaltertavle nu er rummets centrale inventar. Den gamle altertavle bærer stadig på rester af en bemaling og især kan man på flere figurer se en smuk forgyldning.
Asnæs kirkes sidekapel får fremover karakter af ”Det gyldne kapel”. Dette bliver understreget og fremhævet af kapelrummets tre vinduer som er udsmykket af glasmosaikker i gyldne farver, skabt af kunstneren Maja Lisa Engelhardt. ”Det Gyldne Kapel” er udstyret med løse kirkestole! 

Om kirkens historie, bygning og inventar

Kirken er smukt beliggende i byen Asnæs’ sydvestlige hjørne ved de vest- og sydvendte skråninger ned mod den udtørrede Lammefjord. Den har tidligere – før 1870érne - sammen med Fårevejle kirke fungeret som sømærke for sejlende på Lammefjorden! 
På næste billede ses nærmest Fårevejle Kirke og i baggrunden Asnæs Kirke - som en lille hvid bygning. Det flade terræn imellem kirkene udgjorde den nu udtørrede Lammefjord.

Mod syd skrånerkirkens omgivende  terræn tydeligt, på et areal, som i dag er inddraget som kirkegård. Mod vest, umiddelbart udenfor kirkegårdens nuværende grænser, er et plateau, der har rummet et middelalderligt gårdkompleks, og hvorfra terrænet falder ned mod Lammefjordens nordre afvandingskanal. 

Indhegningen omkring kirkegården nævnes første gang i 1662-63. Der er ialt fire indgange i øst og syd. Hovedindgangen er beliggende nordligst i østmuren. Syd for præstegårdslængen findes en senmiddelalderlig, muret, hvidkalket portal med indgang til præstegården. Den er afdækket med røde vingetegl og har en rundbuet åbning.

Vest for kirken udgravede man i 1904 og 1929 rester af en   middelalderlig storgård. Man fandt to kældre, der var opmuret af   groft tildannede granitkvadre. Anlægget udgør formentlig dele af en gård, der nævnes i Roskildebispens jordebog. Bygningerne er formentlig jævnaldrende med kirkens ældste dele og menes endnu at have været i brug i 1500’rne. Området var bebygget frem til landsbyens udskiftning i 1788.

Kirkebygningen

Asnæs Kirke kaldes i et brev fra 1466 for ”Sankt Olafs kirke”. Patronsretten (dvs. de rettigheder, der tilkommer en kirkes ejer eller patron) ansås omkring 1666 for at tilhøre kongen. Den blev i 1673 overdraget rentemester Henrik Müller. I 1697 fik Friedrich Christian Adeler skøde på patronsretten og kaldsretten, og kirken lå derefter under Adelersborgs (nu Dragsholm Slot) ejendom. Overgang til selveje fandt først sted den 28. juni 1911.

Kirkebygningen ses i dag som en typisk dansk landsbykirke. Hvidkalket med røde tegltag og med kamtakkede gavle på skib og kor. Den består af et kor og skib fra 1100-tallet, idet man vurderer at kirkens oprindelige kor og skib stod færdig i året 1140. I senmiddelalderen blev opført 2 våbenhuse (af groft tilhugne granitkvadre) dels mod syd, dels mod nord. Sidstnævnte blev allerede i middelalderen ombygget til kapel. Skibet blev siden forlænget mod vest, og sidst er tilføjet et tårn i vest. Et formentlig eftermiddelalderligt sakristi af bindingsværk ved korets nordside blev nedrevet 1816. 

Koret har karakter af en sokkel, bestående af et fremspringende skifte. Herover er murene byg­ get af rå og kløvet marksten, lagt i temmelig uregelmæssig skiftegang mellem kvadersatte hjør­ ner. Dette materiale er suppleret med frådsten, som hovedsagelig er benyttet til detaljer. 6 udvendige stræbepiller til sikring af skib og kor blev opført i 1906.

Nordkapellet

Nordkapellet blev oprindelig opført som våbenhus foran skibets norddør. Kapellets forbindelse med skibet skete gennem en bred, rund arkadebue. Arkaden har en overgang været tilmuret, men er efter restaureringen i 1956-57 blot lukket til med en halvstensmur mod kapellet.

Kirkeskibet

En vestforlængelse af skibet blev foretaget o. 1500. Materialerne er marksten og munkesten. I sydmuren er indsat en kampesten med helleristninger fra bronzealderen i form af to hjulkors.
I tårnets mellemstokværk ses betydelige rester af taggavlens vestlige blændingsdekoration. 

Tårnet

Tårnet, som er den seneste tilbygning (opført sidst i 1500’tallet), har en markant forskydning mod nord i forhold til skibets længdeakse. Det er opført af munkesten i munkeskifte uden synlig syld; sydsiden og sydvesthjørnet er delvis skalmuret, senest i 1982. Klokkestokværket har til hver side et glamhul med to fladbuede lydhuller.

Vinduer 

Kun i skibet er bevaret rester af oprindelige vinduer, hvorimod korets er ombygget i 1200’rne. Udvendig i skibet og korets nordmur ses omridset af kirkens oprindelige rundbuede romanske vinduer. Ved undersøgelse af rester af tidl. kalkmalerierne på triumfmurens vestside, syd for korbuen, registreredes rester af en sidealterniche. 

Hvælv

Formentlig inden udgangen af 1300’rne er blev der indbygget hvælv i både kor og skib, til afløsning for det oprindelige flade bjælkeloft. Efter typen at dømme er korhvælvet ældst (1350). Det hviler på kvadratiske hjørnepiller.

Gulve

Kirkens gulve er lagt af gule tegl på kant og fugede med mørtel, korets hævet et trin over skibet. I stolestaderne er der plankegulve. I kirken findes en repræsentativ samling glaserede og ornamenterede, middelalderlige gulvfliser fra tiden o. 1300, siden 1977 er ca. 60 stk. henlagt i gulvet under prædikestolen. 

Kalkmalerier

Omkring 1350 færdiggjordes det nyopførte korhvælv, som fik malede kvadre på de fire skjoldbuer. Farverne var gulrødt og gråsort, og de tynde fuger gråsorte.

I forbindelse med restaureringsarbejder undersøgte konservator Eigil Rothe i 1905 kirken og kunne påvise forskellige rester af kalkmalerier: dels på triumfvæggen, dels en udsmykning af korhvælvet og endelig en række indvielseskors i kor og skib (fra omkr. 1500).

Året efter blev gjort nye fund: en apostelfrise på korbuens og triumfvæggens søndre del. Kun indvielseskorsene fik lov at stå fremme og kan ses i dag – resten blev overkalket.

Altertavler

I 1635 erhvervedes den nuværende altertavle, der er udført i samme værksted som den i Fårevejle kirke, og bærer lensmanden på Dragsholm, Claus Daae, og hustruen, Ingeborg Parsbergs våbenskjolde. 

Årstallet 1635 ses reliefskåret i topvingerne. Opbygningen er arkitektonisk med bruskbarokke vinger og detaljer; i storstykkets midterfelt ses et yngre nadvermaleri, mens topstykkets to billeder hver på 39x29 cm, forestiller Jonas og hvalfisken samt Opstandelsen. De er sandsynligvis samtidige med billedskærerarbejdet. En malet indskrift bag på tavlen meddeler navnene på de personer, der havde med anskaffelsen at gøreFarverne på altertavlen, der muligvis stammer fra 1910 er få: kun lidt forgyldning på lister, samt årstallet og Christian IV.s kronede monogram; enkelte lister dog røde.  Midterfeltets maleri forestiller Nadveren; det er malet direkte på træet er udført 1821 af A. F. Jæger, Viborg.

Bag på tavlen er med sort fraktur, er malet på latin: »In Gloriam Dei et Sospitatoris nostri …”. På dansk: ”Til Guds og Vor Frelsers, Jesu Kristi ære, er nærværende sted be­ prydet med dette mindesmærke i det Herrens år 1635, da ærlige og velbyrdige riddersmand, hr.Claus Daae, herre til Ravnstrup, rigens højvise og højfornemme råd og admiral, var lensmand på Dragsholm, hr. Christiern Pedersen Viwild sognepræst her på stedet og provst, Bertel Sø­ rensen Føllenslev degn, Niels Jensøn Bredal slotsskriver på Dragsholm, ridefoged Hans Jørgensen, sognefoged Christen Andersen i Høve, kirkeværger Niels Børresøn i Høve og Mads Jensøn i Asnæs.”

Et tidligere altermaleri, antagelig fra 1910, er et oliemaleri, hvor motivet er Vandringen til Emmaus efter Anton Dorphs billede fra 1878, som findes  i Emmauskirken i København. Det hænger nu på kirkens vestlige nordvæg.

Antependium

Alterklæde fra 1988, af Vibeke Gregers, med gaffelkors vævet i guldtråd på baggrund af flere røde nuancer.

Gammel altertavle

Kirken ejer adskillige inventarstykker helt tilbage fra middelalderen, bl.a. den sengotiske altertavle fra 1400’rnes sidste halvdel, som står ved skibets nordvæg. Det er en skabstavle med to bevægelige fløje. Det høje midterskab er vandret delt, hvorved fremkommer to næsten kvadrati­ ske felter: det nedre med en fremstilling af Bebudelsen, det øvre med en Nådestol. Fløjene har hver tre felter, som illustrerer Jesu historie fra Fødslen til og med Korsegangen; kun to felter i hver fløj har bevaret kølbuebaldakiner. Bagsidens malerier var allerede 1906 næsten forsvundet. 

I bebudelsesscenen knæler Maria foran en pult til højre i billedet, og englen optager resten af pladsen; begges hænder mangler. Dragterne ligger i store foldekast over gulvet og udfylder hele forgrunden. 

Midt i det øvre felt sidder Gud Fader holdende et latinsk korstræ, hvorpå Kristusfiguren, der nu har mistet armene, hænger. Til siderne står engle, hvis underarme og det meste af vingerne er knækket af.

Fløjenes fortælling begynder foroven til højre med Fødslen, hvorunder ses Fremstillingen i templet og nederst Kongernes tilbedelse. I venstre fløj, ligeledes oppefra vises Piskningen, Tornekroningen (begge steder mangler stokkene) og Korsgangen; dog mangler den bageste del af denne scene.

Figurernes dragter er overvejende gyldne, ofte med blåt foer; detaljer må have været udført i kridtgrunden. Hvidmalet skriveskrift: »Konserveret paa Statens Bekostning og under Na­ tionalmuseet af Niels Termansen A(nn)o 1913”.

Tilbage i 1750’erne omtales denne gamle altertavle, som stående nede i kirken, og i 1829 placeret i tårnet, i 1874 ved nordvæggen i kirken. Herfra er den senere overført til Dragsholm slot, hvor den beskrives i 1906. Efter at være istandsat i 1913, blev den ført tilbage til kirken igen og opsat på skibets nordvæg under midterste hvælving. Vistnok senere flyttet til tårnrummet, og siden 1982 opstillet i den blændede arkade ind mod nordkapellet.

Prædikestol 

Den vurderes til at være fra 1500’rnes sidste år, tidligere udmykket med de fire evangelister, som formentlig blev fjernet midt i 1750’erne, men det er uvist, om det har været udskårne figurer som i Grevinge Kirke. Den består af fire fag adskilt af kannelerede halvsøjler. Herover sidder englehoveder. 

The pulpit can be seen today decorated with paintings by Ingolf Røjbæk from 1965, - the same year that the staircase was also renewed. The four paintings depict: Christ's birth, baptism, crucifixion and resurrection. The chair is finished with black, gold and orange colors on individual strips. The structure of the chair is reminiscent of the one in Grevinge church. The pulpit is in the south-east corner of the nave, where it has probably always stood.

Prædikestolshimlen

Himlen over prædikestolen blev først anskaffet i 1845. Den er regelmæssig ottesidet; undersiden opdelt af profillister i et tilsvarende antal felter omkring ottekant, hvorunder findes en due med udbredte vinger. Himlens underside er gul, med orange og gyldne lister afstemt efter storfelternes malerier.

Mandshoved

I væggen inde under prædikestolen er indmuret et mandshoved, der er samtidigt med stolens oprindelige dele. I dets flade overside er huller til fastgørelse af ribberne fra en nu forsvundet underbaldakin. Det er uvist, hvornår underbaldakinen fjernedes. 

Døbefont

Fremstillet i 1200’rnes slutning af gotlandsk kalksten. Fonten er af den den spidsbuede bægerbladstype, en såkaldt Paradisfont, hvortil også hører fonten i bl.a. Butterup Kirke. Den er 108,5 cm høj, med en diameter på 88 cm. Den keglestubformede fod har vulst foroven under en halvkugleformet kumme, som er hugget for sig og ud smykket med 12 spidsbuede tunger eller bukler.

På fotografi fra 1904 ses den i koret med foden skjult under gulvet. Ved flytning under en restaurering i 1906 skulle bærestængerne være knækket, hvorved fontes fod beskadigedes; den anbragtes, også på grund af sin højde, i en fordybning i gulvet. I 1920’rne blev den flyttet til skibets sydside, men i 1957 til den nuværende plads ved korbuen. 

Dåbsfade

Et fad skænket 1643, af tin. I bunden punslet Jesumonogram og udenom versalindskrift: »Anno domini 1643 12. october« Et andet fad fra 1923, af tin, hviler på fire kraftige fødder. Under bunden graveret versalindskrift: »Asnæs Kirke 1923 Heusers Kirketin«.

Krucifikser

Kirkens ældste klenodie er et korbue-krucifiks fra o. 1175. Den 145 cm høje figur står på en fodskammel med næsten vandret strakte arme og strakte fingre. Hovedet hælder en kende mod højre; det har borehul i issen, desuden fals til en nu manglende kongekrone, der formentlig har været af metal. 

I 1916 sås rester af jernsøm. Det midtdelte hår er glat foroven, mens groftskårne, vandrette bølger dækker ørerne og ender i en, næsten oprådnet, lok på hver skulder. Ansigtet er alvorligt, med åbne, mandelformede øjne og en lige næse. Mustachens skarpe underkant ligger ned over munden, så kun underlæben ses. Hageskægget er markeret ved en fremstående skarp kant fra øre til øre. Kroppen er enkelt modelleret uden detaljer; det knælange, næsten glatte lændeklæde har vulst med buet overfald midt på. Knæene er let bøjede, fødderne har usædvanlig naturalistisk fremstillede tæer. Den venstre af de to jernnagler, med slankt hoved, er formentlig oprindelig. 

Korstræets lodrette stamme er afsavet foroven og forneden lige under fodskamlen, og måler 190x218 cm. Det er let hvælvet med glatte kanter. Bag figuren er træet ubearbejdet. Den vandrette korsarms cirkulære endefelter rummer relieffer af Lukasoksen og Markusløven. Felternes øvre, ydre hjørne er skåret skråt af, som følge af en ændret placering.

Af farver ses lidt barokstaffering og enkelte rester af senmiddelalderlig kridtgrundsstaffering. Hudfarven har været rødlig med blodstænk, med hår og skæg brunt. Korstræets kanter har stået rød.

I 1904 fandtes krucifikset på loftet over nordkapellet (ligkapellet) og blev efter sognepræstens mundtlige tilladelse indsendt til Nationalmuseet. Efter menighedens ønske leveredes det imidlertid 1916 tilbage til kirken, og anbragtes over indgangsdøren mod syd. Nu er det placeret på skibets nordvæg.

Et efterreformatorisk krucifiks findes i tårnrummet. Dateres fra 15-1600’rne, af eg, på nyt korstræ. Den 70 cm høje figur hænger dybt i de strakte, senede arme med markeret albueled. På hovedet, som hælder stærkt mod højre, findes en tornekrone af sammenbundne grene over viltre lokker. Lukkede øjne, kraftigt nedhængende overskæg og tvedelt hageskæg. Lændeklædet, der har knude ved Kristi højre hofte, lader lårbenet utildækket. Fødderne er overlagte med højre øverst. Det nye korstræ er glat. Figuren har rosa hudfarve, brunt hår og grøn tornekrone samt rødt lændeklæde. Tidligere var hudfarven hvidgrå og korstræet sortmalet. Hang i 1904 over korbuen, men siden 1977 i tårnrummet, på sydvæggen.

Altersølv. Kalk og disk , fra 1676. 

Kalken, med bæger er fra 1972, næsten identisk med en kalk i Hallenslev kirke skænket 1675 af Henrik Müller, som også ejede denne kirke. 

Den sekstungede fod er drevet op i to afsæt, hvorover den stiger stejlt til den pæreformede knop med indknebet led under det nye bæger. På den flade fodplade ses to stempler: mestermærke FK for Fridrich Kurz og Københavnsmærke 1676.

Disken, har 3 cm bred fane, som på undersiden er loddet til bunden, muligvis en reparation fra 1839, da kirkeejeren tog vasa sacra med til reparation.

Ske, fra 1892, med tre stempler: mestermærke P. Hertz,  Oblatæske og alterkande, fra 1972, udført af Bent Exner.

Alterstager

De to flotte alterstager er fra 1600’rnes sidste år, 76 cm høje, svarende til stagerne i Fårevejle kirke. På foden graveret kursiv: »Asnis Kierche Anno 1699«. Tre fugle med udbredte vinger bærer de pompøse stager; til det stærkt profilerede skaft er fæstnet støbt våbener for kirkeejeren Frederik Christian Adeler og hustruen Henriette Margrethe von Lente.

Alterskranke 

1957, af jern, med glatte stivere.

Stolestader 

Stolestaderne blev fornyet 1957, da også det nuværende orgel anskaffedes. Gavlene har rektangulære fyldinger og en enkel aftrapning foroven. De står umalede bortset fra en smal forgyldt liste hvor­ over en enkel blå som afdækning. Fyldingerne indrammes af røde profillister; mod bænkesæderne er de blå.

Tidligere eksisterende stolestader fra 1571, omtales o. 1830 som umalede. I 1837 siges stolene at være nyindrettede; de kendes fra foto 1904. Restaureringen af nogle få gamle, der var tilbage, synes at være afsluttet 1842. 1891 ønskede kiresynet dørene fjernet og lagt på loftet, hvilket skete i 1904. 

Skriftestol

Forsiden har tre glatte spejlfyldinger, hvorover er et gitterværk. Kortsiden består af døren med én fylding. På et foto fra 1904 ses den i korets nordøsthjørne, men allerede 1916 stod den egetræs- malede stol i tårnrummet. Nu ses den blåmalet i to nuancer, og stående i tårnets nordøsthjørne.

Degnestol

Degnestol, med reliefskåret årstal, der formentlig skal læses: ”Året 1551”.  Kun forpanelet med to gavle er bevaret. Stolen er af eg, med fyldinger og pult af fyr. Forsiden har to gange tre fyldinger i to rækker over hinanden. Af disse fremviser den øvre et halvt reliefskåret hjulkors.

Den vestre gavl er glat, den østre har en spidsbladet roset og derover årstallet, som synes at være vendt på hovedet: »A(nno) d(omini) 1551«. I pulten er indridset adskillige bomærker, årstal og navne, de her gengivne med versaler: »1607 INK 6 Ianv«, »PCÆ 1609«, »O. C. N. 1634 6 July« og »Petrvs Martini diaconvs 1681 vi Aprilis«. 

Stolen står på dele af oprindelige fodstykker med indskåret kors. Bænken synes at være samtidig med stolestaderne.

1904 stod stolen i korets sydside, senere neden for prædikestolen med front mod nord. I 1977 flyttedes den til tårnrummet, lige ved tårnbuens nordre vange.

Orgel

Orgel er fra 1958, med seks stemmer, ét manual og anhangspedal, bygget af Frederiksborg Orgelbyggeri ved Troels Krohn, Hillerød. I 1977 udvidet med en pedalstemme. 

Disposition: Manual: Gedakt 8’, Spidsgamba 8’, Principal 4’, Rørfløjte 4’, Kvintatøn 2’, Mixtur II. Pedal: Subbas 16’ (1977). 

Tegnet af Rolf Graae og malet svarende til stolestaderne. Tidligere placeret ved nordvæggen i skibets østfag, men i 1977 flyttet til skibets sydvesthjørne.

Det tidligere orgel fra 1920, var bygget af A. C. Zachariasen, Århus. I 1924 udvidet med klokkespil. Stod på på et vestpulpitur, med nordvendt spillebord og pibeløs gitterfacade, sammenbygget med pulpiturbrystningen. 

Glasmaleri

Et glasmaleri, forestillende Indtoget i Jerusalem, udført af kunstneren Paul Stoltze, Allinge, er 1959 indsat i tårnets vestvindue.

2 Klokker

Den ældste er fra 1582, støbt af Matthias Benninck fra Lybæk. Diameter 88 cm. Om halsen indskrift på latin, med versaler: »Dvm trahor avdite voco vos ad gaudia vitæ anno 1582. Matias Benninck me fecit Lvbecæ« (Lyt til mig mens jeg drages, jeg kalder eder til livets glæder år 1582. M.B. gjorde mig i Lybæk). 

Den anden er fra 1591, støbt af samme mester som nr. 1. Diameter: 87 cm. Om halsen latinsk indskrift med versaler: »Lavdate deo in simbalis jvbilationis Mattias Bennigh me fecit anno do­ mini 1591« (Lover ham klingende cymbler [SI. 150,5]. M.B. gjorde mig i Herrens år 1591). Begge klokker er ophængt i en slyngebom.

Klokkestolen, gammel, af eg, med dobbelte og på midten tredobbelte skråstivere, af hvilke enkelte er af fyr. 

Skibsmodellen

Kirken modtog i 1992 en smuk skibsmodel af modelbygger og rigger Laurits Ernstsen, Asnæs. Skibsmodellens, som  er bygget efter originale tegninger, er en firmastet bark ved navn ”Parma”.

Mindetavler

Epitafium, med malet årstal »1653«. Over provst Christen Pedersen Wiwild (†1659). Bevaret er kun midterfeltets portrætmaleri olie på træ, 81x61 cm, der viser præsten i halvfigur på blågrå baggrund, klædt i sort med pibekrave. I maleriets øvre højre hjørne er foruden årstallet malet »ÆTAT: 69« (69 år gammel). 

Mindetavle med malet årstal »1851«. Over Rasmus Nielsen af Høve og Christian Andersen af Høve, †25. juli 1850 i slaget ved Isted. Opsat 16. febr. 1851 af Asnæs sogns beboere.

På rammen over indskrift­ tavlen er malet den tapre landsoldat. Måske placeret på skibets nordvæg ind til 1893, og derefter flyttet til våbenhuset, hvor tavlen nu hænger på sydvæggen, øst for indgangsdøren.

Gravfliser

Over seks af sognepræsten Christen Pedersen Wiwilds børn findes 6 gravfliser: Boel Christens Daater, Eline Christens Daater, Iørgen Christen Søn, Maren Christens Daater, Eline (sic!) Christens Daater, Karen Christens Daater (†1657). De seks små kvadratiske kalkstensfliser, ca. 27x27 cm, bærer kun navnene med fordybede versaler. De lå tidligere i skibets gulv, men blev o. 1910 flyttet fra deres plads ved opgangen til prædikestolen og lagt neden for tårnbuen. Da var der kun fem, hvoraf den ene 1909 var blevet fundet i kirkens midtgang. Den sjette blev genfundet i kirkegårds- muren i 1928. Fliserne blev derefter indmuret på våbenhusets østvæg.

Istandsættelser – restaureringer

En hovedreparation af kirken omtales 1836. 

1906 skete omfattende stabiliseringsarbejder i koret, Fundamenterne forstærkedes med beton og ved henholdsvis korets og skibets østhjørner opførtes ialt seks støttepiller af tegl; samtidig fornyedes gavlenes kamtakker og langmurenes ge­simser.

En indvendig restaurering udførtes 1956-57, hvorved tilmuringen i arkaden til nordkapellet erstattedes af en halvstensmur.

Præstegården

Asnæs Præstegård, matr.nr. 1a, Kirkevej 10, Asnæs by, Asnæs, Odsherred.

Asnæs Præstegård var oprindelig 4-længet og stråtækt og er bygget i 1842 og ombygget igen i 1864, og igen restaureret i 1912. Den indeholdt 13 værelser, og der hørte 1½ tdr. land til, og haven var en meget stor og smuk have.

2 svære fyrrebjælker, som nu er ophængt under loftsbjælkerne i den stråtækte vestlige længe , leder tanken hen på præsten Christen Pedersen Wiwild. Begge bjælker har på to modsatte sider i hele deres udstrækning haft en latinsk skrift. Af indskriften er kun enkelte bogstaver og ord tilbage. Før disse bjælker blev ophængte i det nuværende stuehus, sad de i hestestalden, der hører til præstegårdens ældste bygninger. Oprindelig har de formentlig haft deres plads i præstens stue.

Præstegården før 1939.

Bogstaverne i den latinske indskrift synes noget nær at være samme type som på altertavlen af 1635 i kirken. Og hvis det derfor er rigtigt, at Christen Pedersen Wiwild har bygget Præstegården, synes indskriften at kunne stamme fra ham. Forøvrigt er der stærke spor af ild i enden af den ene bjælke, da en længe nedbrændte for mange år siden, er nogle åbenbart blevet brugt ved ombygningen senere.

Man kom ind i gården gennem en port ud mod kirkepladsen, og stuehuset lå hvor præsteboligen er i dag. På begge sider af porten var der heste- og kostald, og i længen til højre var der komfirmandstue til konfirmationsforberedelserne.

Længen, der brændte for mange år siden, lå hvor sognegården senere kom til at ligge.

Bygningerne var meget gamle og i dårlig stand, så i 1939 blev der bygget en ny præstebolig, og kun den ene længe mod kirkegården blev tilbage af den gamle præstegård.

Længe fra den gamle præstegård

Sognegården - bygget i 1992

Kilde: Nationalmuseets bogværk - "Danmarks Kirker"  (klik her!) 

Fotos: Alle farvebilleder taget af Leif Ruhlmann Evald, Asnæs.