Det gyldne kapel

Glaskunst i Asnæs Kirke udført af kunstneren Maja Lisa Engelhardt "Det Gyldne Kapel"

I november 2022 blev det muligt for Asnæs Kirke at erhverve tre glasmosaikker af Maja Lisa Engelhardt. Takket være velvillig fondsstøtte fra ”Poul Johansen Fonden af 1992”, ”Aage og Johanne Louis-Hansens Fond”, og ”Legatet for Ane og Chresten Larsen” blev det muligt i forbindelse med istandsættelsen af Asnæs Kirke at udsmykke vinduerne i det tidl. aflukkede ligkapel med de farverige glasmosaikker.

Download en folder om glasmosaikkerne

Tryk her!

Om glasmosaikkerne skriver sognepræst Karen Margrete Evald:

Asnæs Kirke er med sine udbygninger korsformet. Det nuværende våbenhus mod syd danner indgangen, mens det nordlige våbenhus, efter at have fungeret som ligkapel, er inddraget i selve kirkerummet i 2022. På kapellets nordlige væg hænger kirkens sengotiske fløjaltertavle (se nedenfor!). Den hang tidligere synligt, men upåagtet på den nu fjernede mur mellem kirkerum og kapel. Ved at nedrive denne væg blev der dannet et helt nyt rum – et gyldent kapel – hvor altertavlen nu smukt kommer til sin ret, godt hjulpet af kunstneren Maja Lisa Engelhardts farverige glasmosaikker. ”Min tanke er”, udtrykker kunstneren, ”at dette rum skal herliggøres med et gyldent lys og gøres til det Hellige Skrin!”

 

Maja Lisa Engelhardt har udført glasmosaikker i kapellets tre vinduer. Et højtsiddende lille vindue mod nord, som øjet umiddelbart fanger, når man træder ind i kirken, samt de to østvendte vinduer, der er rummets hovedlyskilde. Lyset fra øst forstås efter gammel kristen tradition ikke blot som lyset fra Gud, men konkret som Guds og Kristi tilstedeværelse i kirken - overført gennem lysets transformation i det farvede glas.

 

”Det gule glas” forklarer kunstneren om sin udsmykning af vinduerne, ”har den egenskab, at selv i gråvejr oplyser de et rum som om, at solen er til stede. De har ligesom lyset gemt i sig og formår på den kalkede væg og i vinduesnicherne at forgylde rummet.”

 

I valget af motiv har hun taget hensyn til altertavlens mange skildringer af Kristi liv, men hun har også haft øje for de bibelske motiver, vi kender fra liturgien og i Asnæs Kirkes tekstiler og det landskab kirken er beliggende i: ”Jeg har valgt kornaks som mit hovedmotiv. Kristus som sædemand, Kristus som alterbrød, kornakset med sin form som lysets flamme.

 

Udenfor byen på markerne sås og gror kornet. Det liv, som Kristus fornyet giver os under nadvermåltidet, gemmer sig i et rum, der engang var et kapel, som gemte på afslutningen men også begyndelsen til et nyt liv.
Som et tændt lys over altertavlen fremstår den tredje rudes kornaks.”

Om Kunstneren Maja Lisa Engelhardt

Maja Lisa Engelhardt er født i 1956 på Frederiksberg og er gift med kunstneren Peter Brandes. Hun har siden 1981 boet i Asger Jorns tidligere hus i Colombes uden for Paris, hvor hun også har sit atelier. Kunstneren begyndte at udstille i 1985, 29 år gammel, idet hun meget tidligt var begyndt at arbejde med tegning og maleri.
Hendes værker næres ofte af stærke naturoplevelser med inspiration i den danske natur og af hendes egen kristentro. Kunstneren anvender ofte lyset som bærende effekt og i den mættede farveskala og med farvestoffets vekslende struktur.
Maja Lisa Engelhardt har udført mange udsmykningsopgaver, herunder udsmykket et stort antal danske kirker, og har bl.a. gjort sig bemærket med bronzeporten til Viborg Domkirke, for hvilken hun modtog Skovgaard Medaljen.
I 2022 har hun udført glasmosaikker og bronzerelieffer til klosterbiblioteket St. Michaels Abbey v. Los Angeles i USA. Endvidere har hun i foråret 2022 kreeret fire nye messehagler fremstillet specielt til Sorø Klosterkirke.

Omkring fremstilling af glasmosaikker fortæller kunstneren:

Gennem en årrække har jeg udført en lang række glasmosaikker med glas, som er mundblæst og fremstillet i Saint Just nær Lyon i Frankrig.
Ved glasmassens fremstilling udvælges nøjagtig den nuance, som jeg ønsker.
I de overvejende gule farver er anvendt Selenium, et farvestof som også er opbygget med 24 karat guld. Derfor er disse glasplader uhyre kostbare. En effekt heraf er, at selv på gråvejrsdage vil den gule farve i ruderne bidrage med et udtryk af lys.
Jeg overvåger fremstillingen og udvælgelsen og får herefter glasset transporteret til Danmark til mit eget værksted, installeret hos Esben Justesen i Gislev på Fyn.
Jeg bemaler med en sort glasmaling et 8 mm tykt lag på almindeligt klart glas, som først er lettere sandblæst. På den måde tager glasset nemmere imod den påmalede farve. Når motivet er færdigmalet anbringes denne glasplade i en af mine ovne og brændes i 24 timer op til 650 gr. C.
På den måde indgår mit malede motiv i glaspladen som jeg kalder ”moderglasset”.
Derefter lægges den på mit lysbord og jeg udvælger de farver med mundblæst glas fra Frankrig, som skal udgøre den endelige rude.
Disse farvestykker udskæres og som et puslespil anbringes disse farvede glasstykker ovenpå ”moderglasset” og fæstnes hertil. Det vil sige, at glasmosaikkerne udgør 2 lag: det bemalede brændte og det udskårne formede mundblæste glas.
Efter fæstningen er hærdet er ruden klar til montering i en passende ramme med et klart yderglas

Om Asnæs Kirkes Fløjaltertavle

Et af kirkens fornemme inventarstykker fra middelalderen er den sengotiske fløjaltertavle fra sidste halvdel af 1400-tallet. Det er en skabstavle med to hængslede yderfløje, som dog ikke mere kan lukkes.
Midterste del er opdelt i to kvadratiske felter. Det øverste figurfelt forestiller ”Nådestolen” med Gud Fader, holdende korset med den korsfæstede Kristus. Det nederste felt viser englen Gabriels ”Bebudelse” til Maria.
De to sidefløje har hver tre felter. I højre side illustreres Jesu fødsel, hans fremstilling i templet, samt kongernes tilbedelse. I venstre side vises Jesu lidelseshistorie: Øverst piskningen, dernæst tronekroningen og nederst hans tunge gang til korsfæstelsen.
Alle figurerne har oprindelig været bemalet, men i dag findes kun få rester tilbage af en blå baggrundsfarve, samt lidt af figurernes fornemme gyldne dragter.
Oprindelig var sidefløjenes bagsider også bemalet med motiver, men allerede i 1906 var disse næsten forsvundet.